Formål med Fonden
Fondens formål er direkte eller indirekte via et eller flere selskaber at foretage investering i fast ejendom, herunder køb, salg, drift og udlejning af fast ejendom, og herunder er det fondens formål, så længe at det er rentabelt at besidde kapitalandele i og derigennem udøve bestemmende indflydelse over Ejendomsselskabet Waldemarsvej 1 ApS, CVR-nr. 38474812 samt Vurderingsgruppen.dk ApS, CVR-nr. 35862285. Ved fondens stiftelse forventer fonden, at fonden på et senere tidspunkt ved en 5 testamentarisk disposition eller gave får tildelt ejerskabet til et eller flere selskaber, herunder en auktionsvirksomhed.
Fondens formål er således også at drive auktionsvirksomhed samt andre virksomheder og selskaber, som fonden måtte blive tildelt ved gave eller arv, og som fondens bestyrelse accepterer at modtage. Fonden kan frit placere eller investere likviditet i indskudskonti og værdipapirer, ligesom fonden kan foretage forrentede udlån til og afgive kaution eller stille sikkerhed for fondens direkte eller indirekte, helt eller delvis ejede selskaber. Fonden kan drive virksomhed gennem direkte eller indirekte, helt eller delvist ejede datterselskaber, hvis aktiviteter ligger inden for fondens formål.